Følelsesforløsende Regressionsterapi

Genfind din egen styrke, mod og energi, ved hjælp af Regressionsterapi

Regression betyder ”at gå tilbage”.

Følelsesforløsende og spirituel regressionsterapi er en blid og kærlig terapi form, som går ud på at føre dig tilbage i tiden, finde og forløse gamle, dybe traumer samt at blive bevidst om de programmeringer, du har med dig fra dine forældre(arvet), ungdommen, barndommen, fostertilstanden eller fra et tidligere liv – og som du ubevidst bliver styret af i dag.

For at opnå indsigt i egne handlemønstre og karaktertræk tager regressionsterapien udgangspunkt i din aktuelle livssituation, dine følelser, frustrationer, frygt, angst, stress, depression eller fysiske tilstand. Den går dybt på celleplan og giver dig en følelsesmæssig befrielse, spirituel indsigt og forståelse af dig selv og dit liv. En forståelse af den psykiske årsag, der kan ligge bag fysisk sygdom. ”Hvad psyken undertrykker, udtrykker kroppen.”

7012039_xl kvinde springe ud i fremtiden

Under den følelsesforløsende regressionsterapi ligger du på en briks (fuldt påklædt) under et tæppe, ligesom ved en Reiki behandling. Du er stort set på et bevidsthedsniveau, som svarer til det, man oplever ved meditation eller lige før, man falder i søvn, kaldet ”alfa niveau”.

Der vil under hele regressionsterapien blive brugt Reiki Healing. Reiki, universel livsenergi, som vil medvirke til, at regressionsterapien er kærlig, hensynsfuld, dybtgående, virknings- og indsigtsfuld.

Du vil efterfølgende forstå dig selv og andre mennesker på en helt anden måde end før, ligesom du vil få mulighed for at lære dig selv at kende på et dybere plan.

En terapiform, der er helt igennem unik.

Regressionsterapi til kræft ramte

Jeg tilbyder desuden regressionsterapi som alternativ behandling til kræft ramte. Dette gør jeg med udgangspunkt i min egen kræfthistorie, hvilket har givet mig en indgående indsigt i tanker og frygt i en sådan situation.

Terapien hjælper og støtter dig til at genfinde og bevare din indre ”Styrke” og ”Mod” og i at få kontakt med din egen ”Storslåethed”. Dette gør, at du ”frygtløst” kan give udtryk for dig selv i denne verden, leve dit liv fuldt ud, blive i stand til at bevare en perfekt helbredstilstand, en sund krop, et sundt sind og til at elske dig selv betingelsesløst.

Jeg vil dog understrege, at denne terapi form ikke er ment som erstatning for lægers og andre sundhedsarbejderes råd og vejledning, men som et supplement. Til enhver tid vil jeg opfordre dig til at gøre brug af alle de sundhedsressourcer, der er til din rådighed - din læge, specialister, hospitaler, alt hvad du bliver tilbudt i det etablerede system.

Lyt, tag stilling, vær opmærksom.

Hele dit liv ligger i dine hænder, og dit liv er dit ansvar.

X

Nyhedsbrev

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Tilmeld nyhedsbrev